Du har sovet dårligt og har egentlig mest brug for at blive i sengen, men du står op og den første kop kaffe tagertoppen af trætheden??
Du tager på arbejde og knokler og smiler og får det til at se ud som om du har overskud til det hele, selvom du dybest set er ved at brænde sammen indeni
På vejen hjem fra arbejde får du hjertebanken da du bliver fanget i bilkøen og dit temperament er ved at nå kogepunket ; “ Kør nu for f…, jeg skal nå ned og hente unger!!”
Når du endelig når frem til institutionen er du lige ved at eksplodere indeni af vrede, frustration og træthed, men det er der ingen der skal se, så du tager det mest overskudsagtige smil på, hilser på alle du møder, smalltalker lidt med de øvrige forældre Du finder dine børn, som iøvrigt slet ikke er til at få ud af døren og igen mærker du vreden og frustrationen vokse over de ikke bare kommer med, men du “ bider” det i dig og smiler videre..
Når du kommer hjem er du bare HELT flad og hele din krop SKRIGER på bare 10 minutters ro, men det er der ikke tid til! Du skal lave mad, ordne vasketøj , lave lektier med ungerne, gå tur med hunden, svare på SMS’er fra veninderne og der er vist også et par stykker der har tagget dig i noget på Facebook som du lige skal ind og se
Endelig har I spist og så er der lige lidt tid til dig selv.. NOT!!! For nu skal der vaskes op, ungerne skal bades, puttes, der skal smøres madpakker og lægges tøj frem til imorgen.. :
Så sidder du endelig i sofaen kl 2030 og kan slappe af, skønt NOPE!! Det er overhovedet ikke skønt, for nu kan du pludselig mærke den krop som har RÅBT til dig HELE dagen at du skal slappe af og nu er den mildest talt SKIDESUR fordi du ikke har lyttet Så den kvitterer med uro, hjertebanken, og måske det også spænder lidt i brystet …
Du går i seng og kan ikke rigtigt sove, så du tænder for tv’et og endelig falder du i søvn, skønt.. Lige indtil du vågner efter 2 timer og IKKE kan sove igen og når uret ringer, har du igen kun fået få timers usammenhængende søvn, men nu starter en ny dag…
Jeg ved godt at det er en smule karikeret, men er sikker på at du fangede billedet
Når du har levet sådan et stykke tid, så siger kroppen stop og begynder at brokke sig endnu mere; mange kommer til at døje med fysiske symptomer, sygdom, angst, stress eller depression Og så er det først her at vi bliver klar over at vi er stressede og stopper op, sygemelder os måske fra arbejdet og prøver at få ro på igen
Og efter 1 uge eller 2 er kroppen ved at være rolig igen, fordi du ENDELIG er begyndt at lytte til den og så behøver den ikke at være i alarmberedskab mere
Så du tager på arbejde igen, for nu har du det bedre,du trængte bare til at slappe lidt af.. skønt
Du starter på arbejde igen, og det føles rart, ihvertilfald den første uge, for så starter det forfra med knokleriet, den dårlige søvn og hjertebanken Du forstår det ikke, du har jo lige slappet af i 14 dage?!!
Det der sker er at din krop begynder at larme igen, for nu var du endelig begyndt at lytte til den Du slappede af, fik dækket dine behov for ro og selvomsorg og nu overhører du den igen ved at knokle ??
Get the picture?
For at komme ud af stress bliver vi nød til at lytte til vores behov og BLIVE VED med at lytte, og handle på dem
Og jo, der ER muligt at have job, familie og et fritidsliv UDEN stress, hvis vi husker at få tanket vores krop ved at få dækket vores behov for selvomsorg??